Formelle dokumenter

Efterskolen

1.1 Vedtægter for Tølløse Privat- og Efterskole

1.2 Skolens værdigrundlag

Værdigrundlag

Skolens værdigrundlag Skolens værdigrundlag er beskrevet i skolens vedtægter stk.3 Her følger de tre paragraffer i vedtægterne, der omhandler skolens værdigrundlag, formål og praksis: Stk. 3. Værdigrundlag Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn i baptistisk tradition. Skolens værdigrundlag kommer bl.a. til udtryk i en åbenhed over for verden og livet i al dets mangfoldighed og en respekt for den enkeltes frihed til at tro og tænke anderledes og således danne sit eget livssyn og finde sin egen overbevisning. Stk. 4. Det er skolens formål at drive virksomhed i over­ens­stem­mel­se med kristen livsforståelse. Livet på skolen skal derfor være præget af en gensidig respekt mellem elever og medarbejdere og af et positivt, udviklende undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen og dens medarbejdere påtager sig medansvaret for elevernes dannelse, forståelse af og udvikling af egne livsværdier. Stk. 5. Praksis I overensstemmelse med værdigrundlag og formål skal skolen:
  • vægte faglighed og personlig udvikling lige højt, således at skolevirksomheden er præget af faglighed, kreativitet og opmuntring til personlig udvikling og dermed hjælpe den enkelte elev til at forvalte og udvikle sine evner og muligheder bedst muligt.
  • gøre eleverne til aktive medborgere. Ved at inddrage eleverne i skolens hele liv skal de lære at tage ansvar for sig selv og for de fællesskaber, som de indgår i. Mødet mellem skolens medarbejdere og elever skal ske i ligeværdighed, åbenhed og gensidig respekt.
  • bidrage til udvikling af elevernes personlighed. Gennem livtag med de store spørgsmål om liv og kristentro opmuntres eleverne til personlig stillingtagen og til valg af livsværdier.

1.3 Årsplaner for efterskolen

1.4.1 Indholdplan 2026/2027

Indholdsplan 2026-2027

▤

Indholdsplan 2026-2027

PDF

1.5 Resultaterne af evaluering og opfølgningsplan

1.6 Evaluering af værdigrundlag

Evalueringen er en del af evalueringsplanen på Privatskolen. Derfor omhandler evalueringen af værdigrundlaget begge skoleafdelinger. 
Konklusion
Skolens hverdag er i høj grad i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Der er dog plads til forbedringer i sær i forhold til begrebet elevernes medborgerskab. 
Opfølgning
Lærerne arbejder videre med undervisning / opdragelse til medborgerskab, således at vi kan vurdere den samlede virksomhed i forhold til det samt etablere forskellige tiltag, der direkte tager sigte på dette.
 
Evalueringen har haft følgende forløb:
Fredag den 5. februar 2016 fællesmøde bestyrelse og lærere Skolens bestyrelse og ansatte sig blandt andet med skolens værdigrundlag og praksis i gruppesamtaler på baggrund af et fælles oplæg. Det blev afslutningsvist nævnt, at værdigrundlaget igen ville komme i fokus på lærermødet den 22. februar. Lørdag den 6. februar, bestyrelsesmøde. Et stort punkt på dagsordenen var evaluering af værdigrundlaget, bl.a. med udgangspunkt i fredagens drøftelser. Her følger uddrag af referatet fra bestyrelsesmødet: Værdidebat  Bilag vedtægter side 1, stk. 3, 4 og 5 Opsamling og indtryk fra fredagens møde. Drøftelse i bestyrelsen om skolens værdigrundlag. Formålet med drøftelsen er ikke en vedtægtsændring, men en evaluering af skolens værdier, og den måde de kommer til udtryk på. Oplæg og gruppedrøftelse.
Bestyrelsen evaluerede i grupper – med baggrund i fredagens oplæg og samtaler – skolens værdigrundlag ud fra to spørgsmål: Hvilke dele af værdigrundlaget er væsentlige at bevare i sin nuværende form? Hvilke værdier er væsentlige at føje ind i værdigrundlaget næste gang, vi reviderer det?
Konklusion: Det er et rigtigt godt værdigrundlag, men det kan godt forbedres gennem små ændringer. Fx kan der skabes større tydelighed i sammenhængen mellem den baptistiske tradition og de konsekvenser, den har for værdierne. Vi kan også forbedre formuleringen omkring forberedelsen til medborgerskab. Det er godt, at vi får mulighed for også i lærergruppen at drøfte værdigrundlaget og dets sammenhæng med praksis. Efterfølgende har vi arbejdet med værdigrundlaget i ledergruppen og på lærermødet den 22. februar…  Lærermøde 22. februar 2016 Som et input til lærermødet er nedenstående blevet til. Det er et sammenskriv af, i venstre spalte, det vedtagne og gældende værdigrundlag, formål og principper for praksis. Teksten i højre spalte er mine egne uddybende kommentarer, suppleret med holdninger fra bestyrelsesmødet den 6. februar samt efterfølgende FU- og ledermøde.
Værdigrundlag mm.
Kommentarer
Stk. 3 Værdigrundlag Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn i baptistisk tradition. Skolens værdigrundlag kommer bl.a. til udtryk i en åbenhed over for verden og livet i al dets mangfoldighed og en respekt for den enkeltes frihed til at tro og tænke anderledes og således danne sit eget livssyn og finde sin egen overbevisning.
Et livs- og menneskesyn formet af ’baptistisk tradition’ er historisk set grundlaget for vores skole, men fordi baptistisk tradition kan dække over vidt forskelligt indhold, så bruges de følgende linjer på at udfolde og præcisere, hvad der menes med det i vores skoles sammenhæng. Derfor kunne indledningen efter første punktum måske med fordel ændres til: Dette livs- og menneskesyn kommer bl.a. til udtryk… Nøgleordene her er altså åbenhed over for verden og livet, og respekt for den enkeltes frihed i tro og tanke. Bestyrelsen synes måske, at der i ordet ”anderledes” kunne ligge en negativ vurdering i forhold til ”det normale” eller ”det korrekte”, og nogle kunne derfor godt se ordet ’anderledes’ skiftet ud med ’selvstændigt’. Ud over den historiske begrundelse, betyder fastholdelsen af livssynets baptistiske rod, en ekstra vægtlægning på, at vi ikke må indsnævre åbenheden eller glemme respekten for dem, der tror og tænker på en anden måde end os selv, for disse to værdier er netop kerneværdier i vores baptistiske tradition. Valgte vi i misforstået åbenhed at fjerne det
Stk. 4. Det er skolens formål at drive virksomhed i overensstemmelse med kristen livsforståelse. Livet på skolen skal derfor være præget af en gensidig respekt mellem elever og medarbejdere og af et positivt, udviklende undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen og dens medarbejdere påtager sig medansvaret for elevernes dannelse, forståelse af og udvikling af egne livsværdier. Stk. 5. Praksis I overensstemmelse med værdigrundlag og formål skal skolen: ·      vægte faglighed og personlig udvikling lige højt, således at skolevirksomheden er præget af faglighed, kreativitet og opmuntring til personlig udvikling og dermed hjælpe den enkelte elev til at forvalte og udvikle sine evner og muligheder bedst muligt. ·      gøre eleverne til aktive medborgere. Ved at inddrage eleverne i skolens hele liv skal de lære at tage ansvar for sig selv og for de fællesskaber, som de indgår i.  Mødet mellem skolens medarbejdere og elever skal ske i ligeværdighed, åbenhed og gensidig respekt.
baptistiske, ville risikoen være, at noget andet, mindre åbent og mindre respektfuldt ville tages dets plads, mens noget mere åbent og respektfuldt er vanskeligt at forestille sig. Igen kristen livsforståelse i tråd med værdierne beskrevet ovenfor, hvilket også skinner tydeligt igennem i de enkelte delformål. Gensidig respekt peger direkte tilbage på livs- og menneskesynet. Og vægtlægningen på både respekt og frihed nødvendiggør brugen af ordet medansvar. Vores respekt for de andre gør, at vi ikke kan/vil vælge at ignorere dem og deres kamp med livet (deres dannelsesproces), og frihedstanken gør, at der aldrig kan blive tale om mere end et medansvar: vi kan ikke påføre andre menneske dannelse eller livsværdier uden om eller imod deres egen vilje. En meget bred og almen formulering, men også vigtig: Her er intet, som ikke bør findes i enhver skoles praksis. Men på netop vores skole er det helt oplagt, fordi vi har rødder både i realskole- og i højskoletraditionen. Også meget bredt og alment formuleret. Dog mente nogle i bestyrelsen, at vendingen ”gøre eleverne til” er meget bastant og ikke levner helt nok plads til elevernes frihed. På samme tid antyder formuleringen også, at eleverne som medborgere alene hører fremtiden til, mens vi (med oplægget på pædagogisk dag
·      bidrage til udvikling af elevernes personlighed. Gennem livtag med de store spørgsmål om liv og kristentro opmuntres eleverne til personlig stillingtagen og til valg af livsværdier.
i baghovedet) må fastholde, at der er en vigtig her og nu dimension i skolen – eleverne skal allerede som elever på skolen være aktive medborgere (skolen er også ”det virkelige liv”). Her kan ordlyden altså muligvis forbedres. Her bruges vendingen ’bidrage til’, der netop levner plads til elevens frihed. Vigtigheden af de værdier, der ligger i det kristne livs- og menneskesyn, som nævnt i værdigrundlaget betyder, at skolen imellem mange andre udfordringer, eleverne kan stilles overfor, altid må sikre, at eleverne møder kristentroen. Det betyder ikke, at eleverne ikke må møde udfordringer fra andre trosretninger eller livsholdninger (tværtimod, så hylder vi jo også åbenhed over for livets mangfoldighed), men vi er forpligtet til, at de møder kristentroens livs- og menneskesyn. Det betyder heller ikke, at enhver lærer på skolen skal kunne kaste sig ud i denne opgave, for det er skolens opgave, ikke hver eneste lærers. Men hver eneste lærer må kunne leve godt med, at det er en opgave, som skolen ikke kan lade ligge eller nøjes med at løse tilfældigt og halvhjertet.

1.7 Folkeskolens prøver

Folkeskolens prøver

Tølløse Privat- og Efterskole tilbyder Folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse med undtagelse af Kristendom. Læs nedenstående uddrag af skolens indholdsplan: Kristendom / Livsforståelse Bestyrelsen har vedtaget, at faget kristendomskundskab fra og med skoleåret 2015 / 2016 ikke længere er et prøvefag på Tølløse Privat- og Efterskole. Dette gælder således både for Privatskolens og Efterskolens 9. klasser. Baggrunden for beslutningen er, at prøveformen i faget fra og med skoleåret 2015/16 ændres. Der bliver således fremover samme prøveform i samfundsfag, historie og kristendomskundskab – idet de alle tre betragtes som humanistiske fag, med de ligheder det giver, men også med fare for at overse kristendomsfagets egenart som et fag, der peger på tilværelsens religiøse dimension. Den nye prøveform, som lægger vægt på elevprodukter, gruppearbejde og arbejde med opgivne tekster, film, videoer og besøg ud af huset, er ambitiøs, men også både tidskrævende og styrende for struktureringen af undervisningens indhold. Vores undervisning i kristendom/livsforståelse er af høj kvalitet, og vores elever har generelt klaret sig fremragende de år, hvor faget er blevet udtrukket til prøve. Men undervisningen er baseret på en langt højere grad af fortælling og dialog mellem lærer og elever, end den nye prøveform lægger op til. En betragtelig del af året må ifølge de nye regler afsættes til det prøveforberedende arbejde på bekostning af den almindelige undervisning. Vejledningen anbefaler, at 6-10 lektioner, svarende til 1-1½ måneds undervisning afsættes hertil. Vi vil værne om den værdifulde og højt værdsatte undervisning, der i mange år har været bedrevet på vores skoler, og derfor vil vi benytte os af vores ret som fri skole til ikke at tilbyde prøve i faget kristendom.

1.9 Inklusionstilbud

Beskrivelsen af skolens inklusionstilbud

Beskrivelsen af skolens inklusionstilbud indgår i skolens indholdsplan som et selvstændigt afsnit: Inklusion Inklusion har som begreb en meget bred definition, hvor det har en betydning, der handler om mangfoldighed i en gruppe med et fællesskab, hvor der er plads til mange forskellige mennesker. I skolesammenhæng defineres det ofte mere snævert, som de tiltag en skole gør for at inkludere specialundervisningselever i den almindelige undervisning.

På Tølløse Privat- og Efterskole er mangfoldighed og åbenhed en af grundpillerne i vores værdigrundlag. Vi lægger vægt på, at vi er en skole, der har elever med mange forskellige forudsætninger og muligheder, fagligt såvel som menneskeligt. Vores mål er, at skolen har en kultur og danner en ramme om samværet, der giver plads til alle vore elever. Vi ser derfor ikke inklusion som et tiltag for de få, men for alle der færdes på skolen.
Skolens udgangspunkt er, at alle skal inkluderes. Vi er overbeviste om, at de almene tiltag er det fundament, som gør, at de mere specifikke tiltag får en inkluderende virkning for de elever, der har mindre eller større faglige udfordringer og som tidligere måske har modtaget specialundervisning. Vi er ligeledes overbeviste om, at inklusion også er vigtigt for de fagligt stærke elever, således at de udfordres og tilgodeses med de muligheder, de har. Det er vigtigt at fremhæve, at vi ser forskellighed og anerkendelse af forskellighed som forudsætningen for, at elever med svage faglige forudsætninger overhovedet kan inkluderes. Ydermere at denne forskellighed også er en afgørende forudsætning for, at fagligt stærke elever kan lære så meget som muligt og udvikle deres personlighed så godt som muligt. Inklusion (hverken i bred eller mere snæver forstand) er derfor ikke en påtvungen opgave for Tølløse Privat- og Efterskole, men en forudsætning for, at vi kan være den skole, vi gerne vil være. Det er derfor vigtigt at nævne disse almene tiltag her, om end de ikke i denne sammenhæng beskrives nærmere:
  • Trivsels- og mobbepolitik

  • Omgangstone - en respektfuld adfærd mellem lærere og elever og elever imellem

  • Undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev

  • Omsorgsarbejde på skolen, der udover den generelle omsorg for elever bl.a. medfører, at skolen har afsat resurser til seks lærere, som har omsorgsarbejde som en del af deres opgavebeskrivelse

  • Skolen har en psykologstuderende tilknyttet, som elever kan tale med efter aftale med lærer og ledelse. Skolen har en samarbejdsaftale med en autoriseret psykolog, som kan træde til, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med fx test af elever.

    Den psykologstuderende er en mulighed for alle elever, der har behovet. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder har i særlig grad glæde af tilbuddet, som dermed også er en del af skolens inklusionstiltag for disse elever


    Inklusion af elever med indlæringsvanskeligheder

    Støtten aftales individuelt ud fra elevens behov og skolens muligheder.

  • Lektie- og studiecafe
    I tilknytning til skolens bibliotek er der oprettet lektielæsnings- og studiecafe. Bibliotek og cafe er et tilbud til alle elever. Området findes i skolens hovedbygning i stueetagen. Bibliotek og cafe er åbent for alle privatskoleelever fra kl. 8 til cafeen slutter sent eftermiddag. For efterskolelever er der derudover mulighed for støtte til lektier fra de lærere, der har aftentilsyn.
    Cafe og bibliotek er bemandet med en eller flere lærere i cirka 10 timer ugentligt.

    Tilbuddet henvender sig til alle elever med en glidende overgang fra selvstudium over vejledning til egentlig lektiehjælp og undervisning.

    Tilbuddet er frivilligt og der føres ikke protokol. Elever kan opfordres til at benytte sig af tilbuddet og også i visse tilfælde holdes fast på, at de gør det.

  • Støtteundervisning på hold

    Inden skolestart har vi søgt at få væsentlige oplysninger om elevernes faglige situation. Det er imidlertid ikke altid, vi har modtaget informationer om evt. faglige vanskeligheder, inden skoleåret begynder. Bl.a. derfor tester vi forholdsvis tidligt i skoleåret alle nye elever i fagene dansk og matematik for at afdække, hvilke elever der skal tilbydes støtteundervisning på små hold.

  • Intensive kurser
    Skolen gennemfører intensive kurser som erstatning for en del af støtteundervisningen. Undervisningen foregår over otte uger én formiddag om ugen (fire lektioner), hvor eleverne får redskaber og undervises i, hvordan de kan tilegne sig læring. Kurserne forestås af en dansklærer og en matematiklærer. I skoleåret 2026/2027 vil der være to kurser for efterskoleelever à otte uger.

  • Individuel støtte i timerne
    De elever, som har et behov, der ikke kan dækkes ved hjælp til lektielæsning eller undervisning på små hold, kan modtage støtte i klasseundervisningen, hvor der således er to lærere i disse lektioner.

  • Beskrivelsen af skolens generelle inklusionstilbud omfatter også de elever, som modtager støtte i 12 eller flere lektioner ugentligt. Skolen modtager tilskud fra SU-Styrelsen til inklusion af disse elever.

2.1.1 Undervisningsmiljøvurdering - Oversigt

2.1.4 Undervisningsmiljøvurdering

3.1 Nøgletal

Nøgletal

Skolens nøgletal:  Nøgletal for Tølløse Privat- og Efterskole kan ses her: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/345300.aspx/

3.2.1 Elevtal, klasser og timetal

3.2.1 Elevtal, klasser og timetal (Åbner en PDF)

▤

3.2.1 Elevtal, klasser og timetal

PDF

3.2.2 Lejrskoler og ture

Lejrskole og ture

Lejrskoler og ture - privatskolen og efterskolen Organisering Rejseuge Alle lejrture og lejrskoler foregår i skolens rejseuge, der er placeret i september måned. 7. og 8. klasser på Privatskolen er på lejrtur i Danmark. Sædvanligvis en 3 dages tur med 2 overnatninger 9. klasser på Privatskolen er i Berlin med 4-5 overnatninger 10. klasse på Privatskolen er i en storby med 3-4 overnatninger. 10. klasse betaler et ekstrabeløb til turen. Dette opkræves i 11 rater sammen med skolepengene. Efterskolen er på hyttetur i rejseugen med 2-3 overnatninger. Formål: Vore lejrskoler og hytteture har til formål at fremme fællesskabet og samarbejdet eleverne imellem og styrke forholdet mellem elever og lærere som en værdifuld optakt til det kommende skoleår. Indhold: På lejrskolen og hytteture lægges vægt på fællesskabet i den enkelte klasse, men også fællesskabet med parallelklassens elever kan have høj prioritet. Af den grund kan to klasser rejse af sted sammen. Eleverne er som regel ansvarlige / medansvarlige for madlavning, rengøring og andre praktiske gøremål. Efterskolens vintertur Efterskolens vintertur til Norge finder sted i januar måned. Efterskolens elever og lærere er på vintertur med formålet at udbygge og fremme fællesskabet og samarbejdet. Aktiviteterne på vinterturen tager udgangspunkt i, at turen er for alle elever: Skisport (langrend og alpint), slædekørsel, snesko, mfl.

3.2.3 Julemarked på Tølløse Privat- og Efterskole

Julemarked på Tølløse Privat- og Efterskole

Formål: Formålet for julemarkedet er, at eleverne får viden om og forståelse for levevilkårene i et 3.-verdensland. I fællesskab at få forberedt og afviklet et åbent hus-arrangemet. Målene: At skabe et økonomisk overskud, der gives videre til fortrinsvis skoleprojekter i et 3. verdensland. At eleverne dygtiggøres og udvikler deres bevidsthed ved at arbejde 3. verdenslande i en autentisk sammenhæng i fagene engelsk, geografi, historie, samfundsfag og kristendom/livsforståelse i 9. og 10. klasse. At fremme fællesskab og samarbejde mellem dag- og efterskoleelever. At skolen bliver synlig og engagerer sig i lokalsamfundet via et åbent hus-arrangement, hvor overskuddet går til støtte for udsatte i 3. verden.

3.2.4 Skolebiblioteket

Biblioteket på Tølløse Efterskole

På Tølløse Efterskole har vi et nyt og moderne skolebibliotek, der adskiller sig markant fra det traditionelle biblioteksrum. Det nye bibliotek er skabt med et klart formål: at vække elevernes læselyst og tilbyde et rum, hvor der er plads til ro og fordybelse. Biblioteket bruges af efterskolens elever i 9. og 10. klasse og privatskolens elever i 7. til 10. klasse og er tænkt som et inspirerende frirum i skolens hverdag.

Et rum til ro og fordybelse

Rummet er indrettet med petroleumsblågrønne vægge, håndbyggede reoler og en indendørs terrasse, der inviterer til ophold og refleksion. Bøgerne står med forsiden udad fra gulv til loft, hvilket gør det nemt og indbydende for eleverne at gå på opdagelse i litteraturen. Indretningen er nøje udvalgt for at skabe en atmosfære, hvor eleverne har lyst til at slå sig ned, finde en bog og lade sig opsluge af læsningen.

Find den rette bog

Biblioteket er fyldt med ungdomslitteratur, som er nøje udvalgt til at matche elevernes alder, interesser og faglige niveau. Det er ikke blot et sted, hvor man kan finde bøger til fritidslæsning, men også et sted, der understøtter undervisningen og giver mulighed for selvstændigt arbejde i et inspirerende miljø. Vores to biblioteksansvarlige lærere står til rådighed og hjælper gerne med at finde den rette bog, uanset om det er til en opgave, et projekt eller ren fornøjelse.

Læring og fælles læseoplevelser

Biblioteket spiller en aktiv rolle i skolens pædagogiske arbejde. Det er en integreret del af undervisningen og fungerer som et sted, hvor eleverne kan fordybe sig i faglige emner, læse op til prøver eller blot nyde en stille stund med en god bog. Det er også et sted, hvor eleverne kan mødes og dele læseoplevelser, diskutere litteratur og inspirere hinanden til nye læsevaner.

Mere end en samling bøger

På Tølløse Efterskole ser vi biblioteket som mere end blot en samling bøger. Det er et rum, der understøtter vores værdier om faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vi ønsker at skabe rammer, hvor eleverne har mulighed for at udvikle deres læsekompetencer og samtidig opleve glæden ved litteratur. Det nye bibliotek er derfor ikke kun en fysisk fornyelse, men også et pædagogisk løft, der styrker skolens samlede læringsmiljø.

3.2.5 Livet på efterskolen

Kære kommende elev Velkommen til TPOE! Vi håber, at du vil finde dig godt til rette på skolen og blandt dine kammerater. Det er vigtigt for os, at du oplever, at du er værdifuld for de øvrige elever og for de voksne. Som ny på skolen er det naturligvis vanskeligt at finde rundt både i bygninger og rutiner. Husk på, at sådan er det for alle de første par uger. Vi har tilrettelagt en introperiode de første ca. 3 uger, hvor du kommer til at kende de fleste og får kendskab til livet på efterskolen. Vi vil gerne hjælpe dig med at falde godt til. Derfor er det vigtigt, at du spørger, hvis du er i tvivl om noget, og det er vigtigt, at du fortæller os, hvis der er noget, der undrer dig. Dette gælder især i den første tid, men i virkeligheden hele året. I “Livet på Efterskolen” har vi samlet vigtig viden og information til dig og dine forældre. Her kan I blandt andet læse om, hvad vi synes er vigtigt, for at dit skoleår bliver så godt som muligt. Du kan også læse om dagsrytme, weekends osv. Måske vil det vise sig, at der er ting, vi kan/skal gøre noget anderledes end det, vi har beskrevet her. Både fordi hverdagen kan vise os, at vi kan gøre noget bedre, og fordi vi lever i en omskiftelig verden, der pludselig kan stille nye krav til os. Velkommen! Venlig hilsen Jens Schurmann

Livet på efterskolen

Det vigtigste for os er, at alle elever er ligeværdige medlemmer af fællesskabet på skolen. Alle har derfor et fælles ansvar for, at du selv og andre synes, at her er rart at være.

Forventninger

Du kan forvente af os, at vi gør alt, hvad der er muligt, for at hjælpe dig til et spændende og udviklende år på efterskolen. Vi forventer af dig, at du er parat til at udvikle dig menneskeligt og fagligt, at du gør, hvad du kan for at bidrage til fællesskabet på skolen, og at du aktivt arbejder for, at der er en god stemning og et åbent kammeratskab. Vi forventer, at du deltager aktivt i livet på skolen: undervisning, aktiviteter og pligter som rengøring på dit værelse og dit bo-område og i køkkentjans i din køkkenuge.

Trivsel

Vi vil arbejde for, at du befinder dig godt på skolen. Derfor ønsker vi, at du fortæller os om skuffelser i forhold til dine forventninger, eller hvis du oplever negativ adfærd i en eller anden form. Familielæreren er din vigtigste kontaktperson, hvis opgave blandt andet er at følge med i, hvordan du har det, og at afholde trivselssamtaler. Du er altid velkommen til at kontakte familielæreren, lærere og ledelse med eventuelle problemer eller tvivl. Familielæreren er også den person, der har kontakten til dine forældre derhjemme.

Samarbejde

Livet på skolen er sat sammen af en lang række aktiviteter, hvor elever og lærere skal samarbejde. Samarbejdet foregår på mange måder. Man snakker selvfølgelig med hinanden, når der opstår spørgsmål eller uenigheder. Din familiegruppe er bl.a. dannet for at give dig et tilhørsforhold til en mindre gruppe, hvor du sammen med din familiegruppelærer kan drøfte spørgsmål af fælles interesse, og endelig er efterskolerådet det sted, hvor spørgsmål, som vedrører alle, kan behandles grundigt.

Samværsregler

Den vigtigste regel er, at du respekterer dine kammerater og lærere, så du behandler dem positivt og med accept af deres privatliv og grænser. Du kan forvente den samme respekt fra lærere og kammerater. Vi accepterer ikke mobning, racistiske handlinger eller anden nedværdigende eller grænseoverskridende adfærd, hverken over for dig eller over for andre. Der er mødepligt til undervisning, måltider og fællesaktiviteter. Andre elevers ejendele og skolens inventar og bygninger forventer vi, at du passer på. Vi ønsker, at skolen, og dermed dit hjem for et år, fremstår pæn og imødekommende, og at hjælpe til, at den bliver ved med at være det, ser vi som et fælles arbejde for os alle. Hvis du skulle være uheldig at ødelægge noget på skolen, er det vigtig at du fortæller det til os, så vi kan få lavet det igen. Vi accepterer under ingen omstændigheder, at du anvender hash eller narkotika i det år, du er elev på skolen, heller ikke i weekender, hvor du er hjemme. Det er under alle omstændigheder dårligt for dig – og helt uforeneligt med at være efterskoleelev. Det er forbudt at opbevare eller indtage alkohol eller andre former for rusmidler på skolen eller på vej til eller fra skolen. Reglerne forventer vi, at du overholder, fordi de er et udtryk for, hvordan vi vil have det på vores skole. Foreligger der alvorlige eller gentagne brud på samværsreglerne, kan skolen afbryde samarbejdet
med eleven efter forudgående proces, hvor alle involverede parter er blevet hørt. Eleven vil som udgangspunkt være hjemme under denne proces.
Alvorlige brud på samværsreglerne foreligger ved brug af alkohol, hash og andre euforiserende
stoffer. Voldelig, nedværdigende eller truende adfærd, mobning samt tyveri betragtes ligeledes som alvorlige brud på samværsreglerne

Døgnrytme på skolen

Skoledage:

7.20 – Morgenmad 7.40 – Morgenløb 8.15 – Skolegangen begynder 9.00–9.10 – Morgensang (mandag til torsdag) 9.55–10.15 – Pause med frugt 11.45 – Middagsmad i spisesalen 14.35–15.00 – Pause med servering 17.35–18.00 – Aftensmad 18.00–19.00 – Stilletid 20.30 – Servering i dagligstuen 22.00 – Du er på egen gang og du begynder på at gå i seng og sige godnat til dine kammerater. 22.15 – Du er på dit eget værelse. Du har slukket musik, computer m.m. 22.45 – Du slukker lyset og lægger dig til at sove.

Fridage:

11.00 Brunch

Program for fridage planlægges af lærere og elever, der er på skolen. Spisetider kan variere efter programmet. Sengetiden bliver fastsat af tilsynslærerne.

18:00 Aftensmad, medmindre der er aftalt et andet tidspunkt

Efterskolen fra A til Z

De følgende sider beskriver forskellige relevante forhold, stort og småt imellem hinanden. Emnerne er i alfabetisk rækkefølge. Tilsammen beskriver de den måde, vi organiserer livet på skolen på, så vi opnår det, vi gerne vil: At hverdagen fungerer, og hver enkelt trives i fællesskabet.

Brandsikring

Du må hverken have stearinlys, røgelse, tændstikker eller lightere på dit værelse. Brandslukningsmateriellet på gangene skal altid være i orden, og det må selvfølgelig ikke bruges til leg. Lofter og lamper må ikke dækkes med klæde eller plakater.

Computere og Office-pakken

Du medbringer selv en bærbar computer (Mac eller Windows – helst ikke Chromebooks, da nogle matematikprogrammer ikke virker på Chromebooks). Vi giver dig Microsoft Office 365, når du kommer til skolen. Vi installerer også et program til at kunne printe ud på skolen. Vi hjælper dig med at få installeret alle Office-programmerne og print-programmet, når du kommer til skolen. Hvis der er problemer med computere, netværk, installation eller lignende, er du meget velkommen til at henvende sig hos vores IT-mand, Michael Bruus Mikkelsen – han har kontor på 1. sal i hovedbygningen, eller ved at skrive til ham Når du starter på skolen, vil vi give dig login-oplysninger til intranet, det trådløse netværk osv.

Vi beder om at I slet ikke medbringer iPads eller andre tablets

Cykler

Du får brug for din cykel mens du går her, det er derfor en god idé at have den med allerede på ankomstdagen, men det kan også vente til du har været hjemme på weekend første gang. Der vil være en del arrangementer i løbet af skoleåret, hvor vi skal bruge cyklerne. Det er under alle omstændigheder en rigtig god ide at bruge cykelhjelm når du cykler, og når det er i forbindelse med arrangementer, som skolen står for, er det et krav, at du bruger hjelm.

Faciliteter

Skolen har en lang række faciliteter, som du er meget velkommen til at benytte dig af om eftermiddagen og aftenen. Hallen, medielokale, fitnesscenter, biblioteket, lektiecafe, hjemkundskab, krea-lokalet, musiklokaler, E-sport m.m. vil du som udgangspunkt kunne bruge, medmindre der er særlige arrangementer eller undervisning. Du er meget velkommen til at bruge skolens faciliteter. Husk, at du selv rydder op efter dig. Du må kun bruge indendørs fodtøj i hallen og i fitnesscentret.

Fravær

Du skal selvfølgelig møde til undervisning, aktiviteter mv., da det er en vigtig forudsætning for læring og udvikling. Vi accepterer derfor ikke pjæk eller andet fravær, der ikke på forhånd er aftalt.

Gæster

Du kan have besøg af din nærmeste familie, når du har fri. Andre gæster udefra kan komme på besøg efter forudgående aftale med en af tilsynslærerne. Efter efterårsferien kan man i begrænset omfang have overnattende gæster i weekenden, men kun hvis det er aftalt med de lærere der er på arbejde i weekenden. Overnattende gæster i hverdagene er ikke en mulighed.

Husdyr

Du må slet ikke have husdyr med på efterskole.

Internet

Skolen tilbyder trådløst internet til alle. Du skal vælge det netværk der hedder ”TPOE-hotspot”, og her bruge dit TPOE-login for at komme på. Netværket har en række restriktioner, da vi i skoletiden er over 400 mennesker om at dele det. På hverdage slukker netværket kl. 22:15, og indtil klokken 15:00 kan det ikke benyttes til spil. Det er ikke tilladt at medbringe egne netværksløsninger som f.eks. 5G-routere

Lektier

Vi har afsat en time til lektielæsning hver dag i stilletiden. Der vil i perioder med afleveringer være mere lektielæsning, men også gode muligheder for at få hjælp: Lektiecafe om eftermiddagen, lærere i stilletid og i lektiecaféen om aftenen.

Morgenrutine

En helt almindelig morgen på TPOE indeholder fællesskab i familiegruppen med morgenmad og en gåtur.

Medicin

Skolen må ikke vederlagsfrit udlevere medicin (herunder smertestillende og antihistaminer) til elever. Hvis dine forældre/værger har givet tilsagn til det, må du opbevare medicin på værelset i et aflåst skab. Al medicin er personlig, og må ikke videregives til andre.

Håndkøbsmedicin

Hvis du har behov for at have håndkøbsmedicin liggende på skolen, og der ikke er givet tilsagn om at det må opbevares på elevværelset, skal medicinen afleveres til familiegruppelæreren, som så opbevarer det aflåst på lærerværelset. Du kan ved henvendelse til en lærer få udleveret medicinen, og det bliver noteret hvad og hvor meget der bliver udleveret.

Receptpligtig medicin

Hvis du i en kortere periode er under behandling med receptpligtig medicin, skal familiegruppelæreren orienteres om dette, så skolen ved at der ligger medicin på værelset. Hvis du er i permanent behandling med medicin, skal familiegruppelæreren også orienteres om dette. Ved samme lejlighed skal den nøjagtige ansvarsfordeling aftales med forældrene. Det er vigtigt, at der er helt klare aftaler med forældrene om vores rolle i forhold til medicinudlevering. Skolen kan ikke påtage sig ansvaret for at en behandling bliver fulgt, men det vil være muligt at etablere nogle støttende foranstaltninger.

Måltiderne

Du skal deltage i morgen-, middags- og aftensmad, fordi det er vigtigt for dit velvære og giver den nødvendige energi til efterskolelivet. Til middags- og aftensmad får I alle fælles beskeder, og posten deles ud. Al mad, der serveres i spisesalen, sætter vi os ned ved bordene og spiser. Man må ikke tage mad med ud af spisesalen, undtagen et enkelt stykke frugt. Dette gælder både ved måltider og eftermiddagsservering. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer i spisesalen.

Optagelse og deling af videoer og billeder

At optage og dele videoer og billeder af hinanden kan være en dejlig og god måde at bevare gode oplevelser og minder og dele dem med sine venner og familie. Desværre hænder det ofte, at der bliver delt videoer og billeder, hvor de portrætterede, ikke ønsker at være med på. Derfor skal nedenstående retningslinjer overholdes Vi tager kun billeder og videoer af hinanden, når vi er vågne og ved, at det finder sted. Der tages aldrig billeder eller video i skjul Vi tager kunne sjove billeder og videoer af hinanden, hvis det er sjovt for alle

Vi respekterer et nej tak til foto/optagelser

Hvis de, der er på billedet eller i videoen, ikke bryder sig om det, slettes optagelsen Hvis der skal optages noget af skolens ansatte, skal der altid spørges om lov først Vi deler aldrig noget på sociale medier, før alle, der fremtræder på det delte, er indforstået med det

Praktisk arbejde

Familiegruppen har ansvaret for nogle rengøringsopgaver. Alle hverdage skal eleverne sørge for at fællesområder er pæne og rene, og der skal fjernes skrald, ryddes op og luftes ud på værelset. Fredag i 1. time er der weekendrengøring for alle. Herudover deltager familiegrupperne i fælles praktiske opgaver. Alle er med til at lave mad til hele skolen mindst 1 hel uge inkl. den weekend som indgår i ugen. Du får grundig besked om arbejdet i god tid, før du skal begynde. Mødetid i køkkenet er 6.30. Du skal, af hensyn til din egen sikkerhed, bruge det tøj og de træsko, der bliver udleveret. Når vi har større arrangementer på skole f.eks. forældredag, hjælpes vi alle ad med at få skolen gjort klar til det.

Rygning og andre nikotinholdige produkter

Det er totalt forbudt at ryge på skoler i Danmark, inde såvel som ude. Dette gælder også Tølløse Privat- og Efterskole. Hvis vi alligevel ser en elev ryge på eller uden for skolen, eller en elev der opholder sig i en gruppe hvor der bliver røget, mener vi at det er vigtigt, at forældrene får lejlighed til at snakke med deres barn om dette. Derfor sender vi eleven hjem efter undervisning for at tale med forældrene om rygningen. Eleven kommer retur til undervisning den efterfølgende dag. Dette vil vi også gøre, hvis det gentager sig. Der gælder de samme regler for snus, vandpibe, e-cigaretter, puffbars og alm. tobak.

Slid, uheld og skader

Omkostninger ved almindeligt slid på materiel, bøger o.a. er dækket af skolepengene. Omkostninger som følge af uheld eller ubetænksomhed vil som hovedregel skulle betales af dig selv eller dine forældre, evt. dine forældres forsikring. Vi vil udbedre skader på f.eks. værelse så hurtigt som overhovedet muligt og dermed også afregne umiddelbart efter, at skaden er sket.

Stilletid

Du skal være på dit eget værelse for at læse dine lektier eller blot fordøje dine indtryk. Man må gerne høre musik ved lav styrke. Der vil i dette tidsrum gå 3 lærere rundt mellem værelserne.

Strømforbrug

Man må ikke, uden særlig aftale med ledelsen, have stationær computer på værelset. Apparaterne slukkes, når de ikke er i brug, dog senest kl. 22:30. En elkedel er det eneste strømforbrugende køkkenudstyr, man må have på værelset.

Sygdom

Eleverne melder sig syge til morgenvagten

Man kan som udgangspunkt ikke ligge syg på skolen, men skal hentes hjem

Vagten besøger kun den syge på værelset, hvis det er nødvendigt

Vagten sørger for, at morgenmad bliver bragt til eleven og kontakter forældrene med henblik på, at eleven bliver hentet Hvis du bliver syg, mens du er hjemme på weekend, og derfor ikke kommer retur til skolen søndag aften, skal dine forældre kontakte tilsynslæreren mellem kl. 19 og 21 søndag aften. Det skal ske på tlf. 44 22 19 52

Telefoner

Er en del af vores hverdag og noget, som vi alle en gang i mellem bliver nødt til at forholde os til, f.eks. i forhold til hvor meget plads, vi giver dem lov til at have i hverdagen. Et år på efterskole er et særligt år i ungdommen, og vi oplever, at telefonerne let kommer til at optage pladsen, der egentlig var forbeholdt fællesskab, samvær, udvikling og ikke mindst søvn. Derfor har vi besluttet at begrænse jeres adgang til jeres telefoner i det år, hvor I er elever her. Fra d. 8. august og det første lange stykke tid – måske hele skoleåret – har I ikke jeres telefoner. Dog vil der i nogle weekender være korte perioder hvor I kan have jeres telefon. Det er vigtigt for os at sige, at vi kun gør dette, fordi vi tror på at jeres fællesskab, nærvær og nattesøvn – og dermed også jeres trivsel – vil have langt bedre betingelser når opmærksomheden ikke er rettet mod Snapchat, Hay Day eller TikTok. Hvis du har behov for at ringe hjem, må du gerne komme og låne en af tilsynslærernes telefoner, og skal du i kontakt med en lærer om natten, er der opsat telefoner på bo-områderne som kan bruges til at kontakte den lærer som har nattelefonen

Tilsynslærere

På hverdage er der tre lærere, der har tilsyn på skolen. En af lærerne er på skolen fra eftermiddagsserveringen, og de to andre er her fra aftensmaden. Hvis du om eftermiddagen gerne vil have låst op til nogle fritidsaktiviteter, eller af andre grunde gerne have fat i en lærer, skal du bare tage fat i os

Uden for skolen

I begyndelsen af skoleåret er det særlig vigtigt, at du er mest muligt på skolen. Har du i den periode behov for at købe lidt ind, kan det gøres i Tølløse by. For at værne mest muligt om fællesskabet på skolen, vil det efter lejrskolen i september være sådan, at du max én gang om måneden kan aftale den med den lærer, der har tilsyn om eftermiddagen at tage en tur til f.eks. Holbæk – Vi giver kun i ganske særlige tilfælde lov til længere ture, som f.eks. til København. Søndag kommer du tilbage på skolen senest 21.00. Hvis du helt ekstraordinært ikke er tilbage på det forventede tidspunkt, skal dine forældre ringe søndag aften til tilsynstelefonen på 44 22 19 52 mellem kl. 19 og kl. 21, tilsynslæreren tager mod besked. Når du kommer tilbage til skolen efter en weekend, skal du kontakte tilsynslæreren i elevopholdstuen, så vi ved, at du er kommet. I dagtimerne må du gerne forlade skolens område, hvis du ikke har undervisning. Efter aftensmad opholder du dig på skolens område. En undtagelse kan dog være, at du går en kort tur for at handle i byen.

Værelse og nøgler

Dit værelse skal være et rart sted for dig selv og andre. Det er din private ”dagligstue”. Der skal være pænt og ryddet op hver dag. Ved værelsesbytte og ved skoleårets slutning afleveres værelset rengjort og i samme stand, som du modtog det. Du er ansvarlig for de uheld eller skader, som ikke kommer af daglig brug. Hvis andre end dig selv er skyld i skaden, er det dem, der skal betale for reparationen – under forudsætning af, at vi får det at vide straks. Du får en nøgle til dit værelse, som også passer til et skab på værelset (på enkelte værelser er der en kode på skabet i stedet for en nøglelås) Vi forventer af dig, at du og dine roomies låser efter jer, når der ikke er nogen på værelset – derfor er en keyhanger eller lignende en rigtig god ide. Hvis du mister din nøgle, skal den erstattes, og fordi det er systemnøgler, vil dette koste dig 500,-

Værelsesrokader

Når du begynder på skolen, får du en plads på et værelse. Her vil du bo lige i nærheden af din familiegruppe, og din familiegruppelærer vil også være den, der kommer til f.eks. rengøringstimen om fredagen. I november måned, og igen i marts, får du et nyt værelse og nye roomies. Her vil I blive blandet rundt, så I ikke længere bor sammen i familiegruppen.

Weekender

En weekend på efterskole giver nogle andre spændende muligheder end dem, man møder i hverdagen, både med hensyn til aktiviteter, og fordi det ofte er i weekenderne, at man får mulighed for at danne nye relationer til kammerater, som man måske ikke kender så godt endnu. Derfor vil vi kraftigt opfordre dig til at blive i weekenderne. Indholdet i weekenderne varierer meget, og I er altid velkomne til at komme med ønsker og forslag til aktiviteter. En del af weekenderne bliver planlagt af de forskellige familiegrupper, så I har stor mulighed for at præge indholdet. Hvis du ønsker at have gæster i weekenden, skal dette aftales med weekendvagterne først, og det kan tidligst lade sig gøre efter efterårsferien Det er vigtigt, at de elever som er på skolen i en weekend, har hele weekenden som samlet hold, og det er derfor ikke muligt kun at være her en del af en weekend. Derfor skal elever, der har været hjemme i en weekend først komme efter kl. 19 på søndage. På samme måde åbner skolen først kl. 19 for elever efter ferier eller lignende. Alle elever skal hver uge, senest mandag kl. 19, svare på en forespørgsel i “Viggo” og dermed give besked om, om man er der i den følgende weekend eller ej.

3.2.6 Uddannelsesvejledning og brobygning

Tølløse Efterskole arbejder med samme vejledningssyn som Efterskoleforeningen. Det betyder:

Vejledningssynet på Tølløse Efterskole

Vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre og understøtter den enkelte skoles værdigrundlag. Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Samarbejde
Vejledningen foregår i samspil med de unge, deres forældre, skolens øvrige personale og eksterne samarbejdspartnere.
Etik
Vejledningen tager afsæt i etiske principper om tillid, respekt, ligeværdighed, uafhængighed og åbenhed i vejledningen.

Hjælp til uddannelsesvalget

På Tølløse Efterskole tilbyder vi dig hjælp til at arbejde videre med dine uddannelsesplaner. I 9. og 10. klasse kommer du i brobygning. Der anvendes forskellige vejledningsmetoder som fx integreret vejledning, vejledning i fællesskaber, narrativ vejledning og konstruktivistisk vejledningsmetode. Elever på SPOR 10 deltager også i brobygning og arbejder med OSO-opgaven.

Kontakt studievejlederne

Thilde Bruus Mikkelsen og Sanna Ottosen ☎  59 18 54 67 ✉  uu@tpoe.dk Send gerne en mail til Thilde og Sanna, da vejledernes arbejde ofte foregår i klasserne eller andre steder på skolen.

Brobygning i 10. klasse

I 10. klasse er det vigtigt, at du bliver klar over, hvilken uddannelsesvej du vil følge. Derfor er der indført obligatorisk brobygning på dette klassetrin. Brobygningsopholdet har til formål at lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Du får et indtryk af, hvordan et uddannelsesforløb på den pågældende ungdomsuddannelse vil kunne forløbe.


Vi brobygger til ungdomsuddannelser i Holbæk og Roskilde.

Tilmelding til brobygningsforløbene foregår i september måned. Uddannelsesvejlederen orienterer om mulighederne og fortæller, hvordan du skal forholde dig ved tilmelding og under gennemførelsen af brobygningsopholdene.

Der er mødepligt til brobygning, og alle elever bor på efterskolen i perioden.

Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO-opgaven)

– når skole møder fremtid

I løbet af 10. klasse arbejder alle elever på Tølløse Efterskole med den såkaldte OSO-opgave – en forkortelse for Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Opgaven er en fast del af 10. klasses uddannelsesvejledning. Den skal hjælpe eleverne med at blive klogere på deres egne interesser, og på hvordan de kan koble deres skolegang til en mulig uddannelses- og erhvervsvej.

Hvad går OSO-opgaven ud på?

Opgaven giver eleverne mulighed for at arbejde i dybden med et emne, der har forbindelse til en ungdomsuddannelse og en mulig fremtidig karrierevej. Det kan fx være:
  • "Hvordan bliver man pædagog – og hvad kræver det?"
  • "Hvad laver en VVS’er – og hvordan ser hverdagen ud?"
  • "Hvordan arbejder man som dyrlæge – og hvilke veje kan man gå?"
Eleven vælger selv sit emne, men med hjælp og støtte fra skolens uddannelsesvejleder. Vi anbefaler, at emnet er konkret og realistisk – gerne med udgangspunkt i elevens interesser, styrker og måske tidligere erfaringer fra fx praktik eller fritidsjob. Emnet kan sagtens kobles til det brobygningsforløb, eleven deltager i tidligere på året, men det er ikke et krav.

Hvordan foregår arbejdet?

OSO-opgaven arbejdes med over en hel uge i løbet af skoleåret, dog ikke nødvendigvis i en fast uge fra år til år. Ugen planlægges, så den passer ind i resten af skolens aktiviteter. Undervisningen er tværfaglig, og opgaven tager typisk udgangspunkt i både danskfaglige og vejledningsfaglige kompetencer. I løbet af ugen skal eleven:
  • undersøge det valgte emne via kilder (fx interviews, hjemmesider, film, bøger)
  • forholde sig kritisk til information og præsentere det i en sammenhæng
  • reflektere over sin egen interesse i emnet og koble det til uddannelse og job
  • producere et skriftligt produkt – og evt. en visuel præsentation
Undervejs støttes eleverne af deres kontaktlærere og vejleder, og vi bruger blandt andet ressourcer fra UG.dk – UddannelsesGuiden – som en fælles platform til at finde oplysninger om uddannelser og erhverv.

Bedømmelse og evaluering

Når ugen er slut, afleverer eleverne deres opgave og fremlægger den for deres lærer(e). Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, en karakter. Eleven kan vælge at få udtalelsen og/eller karakteren med på sit bevis.

Hvorfor laver man OSO-opgaven?

Formålet med OSO-opgaven er at give eleverne en mere konkret forståelse for sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsliv. Det handler ikke om at vælge rigtigt for resten af livet – men om at øve sig i at undersøge muligheder og tage stilling. Gennem OSO-opgaven arbejder eleverne med nogle af de samme kompetencer, de kommer til at bruge på en ungdomsuddannelse: informationssøgning, refleksion, planlægning, faglig formidling og selvstændighed. Samtidig giver opgaven eleverne anledning til at sætte ord på, hvad de interesserer sig for – og hvorfor. Det kan være med til at gøre de næste skridt lidt mere overskuelige.

En del af helheden

På Tølløse Efterskole ser vi OSO-opgaven som en naturlig del af hele vejledningsindsatsen i 10. klasse. Den hænger sammen med brobygning, vejledningssamtaler og tilmelding til ungdomsuddannelser. Vi lægger vægt på at støtte eleverne i at tage ejerskab over opgaven – og på at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor det er tilladt både at være i tvivl og at blive klogere undervejs.

Vejledningssamtaler

9. klasse:

I løbet af efteråret vil uddannelsesvejlederne orientere i klasserne om ungdomsuddannelserne, og du har mulighed for at få en samtale om dine uddannelsesplaner.

10. klasse:


Allerede i begyndelsen af september orienterer uddannelsesvejlederne om ungdomsuddannelser, brobygning og obligatorisk selvvalgt opgave.
Du får mulighed for at få en eller flere samtaler om dine uddannelsesønsker og om, hvordan den obligatoriske selvvalgte opgave kan få sammenhæng med ønskerne.

eVejledning

eVejledning er en landsdækkende vejledningstjeneste, hvor man kan få fat på vejledere, som man kan spørge om alt vedr. uddannelse. Det kan være optagelseskrav, uddannelsernes indhold, økonomi når man er i uddannelse og meget mere. Man kan kontakte eVejledning, uanset hvor man er. Det kan foregå via Chat og aktuelle åbningstider hos eVejledning. Telefon: 70 22 22 07.

Tilmelding til ungdomsuddannelserne og uddannelsesplanen

Du skal søge ungdomsuddannelse eller 10. klasse via Optagelse.dk senest 1. marts kl. 12.00. I januar bliver elever og forældre orienteret om, hvordan tilmeldingen foregår. Elever i 9. og 10. klasse skal sammen med deres forældre tage stilling til det næste skoleår og udfylde ansøgningen på Optagelse.dk. Er du under 18 år, skal en forældremyndighedsindehaver underskrive din ansøgning digitalt med MitID. Sørg for, at ansøgningen er underskrevet og indsendt inden fristen. Uddannelsesvejlederne hjælper dig med dine uddannelsesønsker og din uddannelsesplan. Vejledningen tager udgangspunkt i dine interesser, erfaringer og behov for støtte. Der er ikke længere krav om en uddannelsesparathedsvurdering eller om at vedlægge en studievalgsportfolio. Læs mere om ansøgningsfristen på UddannelsesGuiden.

Privatskolen

1.1 Vedtægter for Tølløse Privat- og Efterskole

1.2 Skolens værdigrundlag

Værdigrundlag

Skolens værdigrundlag Skolens værdigrundlag er beskrevet i skolens vedtægter stk.3 Her følger de tre paragraffer i vedtægterne, der omhandler skolens værdigrundlag, formål og praksis: Stk. 3. Værdigrundlag Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn i baptistisk tradition. Skolens værdigrundlag kommer bl.a. til udtryk i en åbenhed over for verden og livet i al dets mangfoldighed og en respekt for den enkeltes frihed til at tro og tænke anderledes og således danne sit eget livssyn og finde sin egen overbevisning. Stk. 4. Det er skolens formål at drive virksomhed i over­ens­stem­mel­se med kristen livsforståelse. Livet på skolen skal derfor være præget af en gensidig respekt mellem elever og medarbejdere og af et positivt, udviklende undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen og dens medarbejdere påtager sig medansvaret for elevernes dannelse, forståelse af og udvikling af egne livsværdier. Stk. 5. Praksis I overensstemmelse med værdigrundlag og formål skal skolen:
  • vægte faglighed og personlig udvikling lige højt, således at skolevirksomheden er præget af faglighed, kreativitet og opmuntring til personlig udvikling og dermed hjælpe den enkelte elev til at forvalte og udvikle sine evner og muligheder bedst muligt.
  • gøre eleverne til aktive medborgere. Ved at inddrage eleverne i skolens hele liv skal de lære at tage ansvar for sig selv og for de fællesskaber, som de indgår i. Mødet mellem skolens medarbejdere og elever skal ske i ligeværdighed, åbenhed og gensidig respekt.
  • bidrage til udvikling af elevernes personlighed. Gennem livtag med de store spørgsmål om liv og kristentro opmuntres eleverne til personlig stillingtagen og til valg af livsværdier.

1.3 Tilsynsførende

1.3 Tilsynsførende

Tølløse Privat- og Efterskole har valgt at føre tilsyn ved selvevaluering. Se punkt. 1.5

1.5 Selvevalueringsrapport

1.5 Selvevalueringsrapport (Åbner en PDF)

▤

1.5 Selvevalueringsrapport

PDF

1.7 Slutmål, delmål og undervisningsplaner

1.7 Slutmål, delmål og undervisningsplaner

Skolen følger Fælles Mål, dvs. samme delmål og slutmål som Folkeskolens fag. https://www.emu.dk/modul/oversigt-over-introduktion-til-fagene Her kan du også se de overordnede læseplaner for 7. – 9. klasse

1.8 Folkeskolens prøver

Folkeskolens prøver

Tølløse Privat- og Efterskole tilbyder Folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse med undtagelse af Kristendom. Læs nedenstående uddrag af skolens indholdsplan: Kristendom / Livsforståelse Bestyrelsen har vedtaget, at faget kristendomskundskab fra og med skoleåret 2015 / 2016 ikke længere er et prøvefag på Tølløse Privat- og Efterskole. Dette gælder således både for Privatskolens og Efterskolens 9. klasser. Baggrunden for beslutningen er, at prøveformen i faget fra og med skoleåret 2015/16 ændres. Der bliver således fremover samme prøveform i samfundsfag, historie og kristendomskundskab – idet de alle tre betragtes som humanistiske fag, med de ligheder det giver, men også med fare for at overse kristendomsfagets egenart som et fag, der peger på tilværelsens religiøse dimension. Den nye prøveform, som lægger vægt på elevprodukter, gruppearbejde og arbejde med opgivne tekster, film, videoer og besøg ud af huset, er ambitiøs, men også både tidskrævende og styrende for struktureringen af undervisningens indhold. Vores undervisning i kristendom/livsforståelse er af høj kvalitet, og vores elever har generelt klaret sig fremragende de år, hvor faget er blevet udtrukket til prøve. Men undervisningen er baseret på en langt højere grad af fortælling og dialog mellem lærer og elever, end den nye prøveform lægger op til. En betragtelig del af året må ifølge de nye regler afsættes til det prøveforberedende arbejde på bekostning af den almindelige undervisning. Vejledningen anbefaler, at 6-10 lektioner, svarende til 1-1½ måneds undervisning afsættes hertil. Vi vil værne om den værdifulde og højt værdsatte undervisning, der i mange år har været bedrevet på vores skoler, og derfor vil vi benytte os af vores ret som fri skole til ikke at tilbyde prøve i faget kristendom.

2.1.1 Undervisningsmiljøvurdering - Oversigt

Undervisningsmiljøvurdering

▤

4.-9.Bilagsrapport_Efterskolens_Trivsel_okt_2020.pdf

PDF
▤

4.-9.Bilagsrapport_Privatskolen_Trivsel_okt_2020.pdf

PDF

Undervisningsmiljø, Privatskolen

Læsning af Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering Efterskolen og Privatskolen på TPOE oktober 2020 Svaroverblik Måling skoleåret 2018-19 samlet antal svar 64 ud af 136 elever    64% Måling oktober 2020 samlet antal svar 124 ud af 142 elever          87%
  • Væsentlig flere efterskoleelever har svaret på målingen ift. sidst.
  • På privatskolen har man begge år ligget på ca. 85%
Social trivsel Er du glad for din skole? Efterskolen: Måling skoleåret 2018-19 samlet 89% svarer ”tit”42% eller ”meget tit”47%, 2 elever svarede ”sjældent” ingen svarede ”aldrig”. Måling oktober 2020 samlet 93% svarer ”tit”27% eller ”meget tit”66%, 0 elever svarede ”sjældent” eller ”aldrig”
  • Efterskoleeleverne er endnu gladere for TPOE, end dem der var her for 2 år siden.
Privatskolen:
  • Tilfredshedsniveauet er gennemsnitligt helt ens på privatskolen og efterskolen. Dog med den generelle tendens, at skolens mest tilfredse klasser er 7.  Denne tilfredshed falder desværre jævnt med alderen indtil dimission.
Jeg føler, at jeg hører til på min skole? Ca. 80% angiver okt 2020 og for to år siden at de er ”enig” eller ”helt enig” i dette udsagn. 5% angiver sig som ”uenig” i dette udsagn, det var kun 3% for to år siden.
  • Følelsen af ”at høre til” ligge på samme niveau som for to år siden. Der er en svag følelse af tilhør for ca. 1 elev pr. klasse. Niveauet på privatskolen er tilsvarende.
Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Ca. 90% angiver at de ”For det meste” eller ”Altid” føler sig tryg i skolen. Det har ikke ændret sig. Resten var ”Ved ikke” for to år siden. I 2020 var der 3% som angav ”Sjældent”.
  • Tryghedsfølelsen ligger på helt samme høje niveau for 97% af eleverne. Der er 4 elever i 2020 som ”Sjældent” føler sig trygge, vi tror dette var knyttet til en bestemt elev som blev bortvist.
  • Til sammenligning ligger tryghedsfølelsen, en anelse lavere, på 93% for privatskoleeleverne.
Faglig trivsel Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Måling efterskoleåret 2018-19 samlet 60% svarer ”tit” eller ”meget tit”, ingen svarede ”sjældent” eller ”aldrig”. Måling oktober 2020 samlet 66% svarer ”tit” eller ”meget tit”, 8% svarede ”sjældent”, ingen svarede ”aldrig”.
  • Sammenligner man de to år, så er vi gået fra ingen, til at have ti efterskoleelever som ”Sjældent” lever op til egne faglige ambitioner. Det er ikke muligt ud fra det, at sige om det er ambitionsniveauet der er steget eller indlæringsevnen der er faldet for ”de ikke tilfredse efterskoleelever”.
  • På privatskolen har man ligget stabilt på at 6% svarede, at de ”Sjældent” eller ”Aldrig” levede op til deres egen faglige ambition..
Kan du koncentrere dig i timerne? Ca. 60% angiver ”Tit” eller ”Meget tit”. Det har ikke ændret sig. I 2018-19 var det 10% af eleverne som angav, at de ”Sjældent” kunne koncentrere sig i timerne, dette er i okt 2020 faldet til 7%.
  • Efterskoleelevernes egen vurdering af deres evne til at koncentrere sig har ikke ændret sig. Niveauet er det samme som 9. og 10 kl. på privatskolen. Eleverne i 7.klasse synes selv de er lidt bedre til at koncentrere sig.
Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. For to år siden var 20% ”Uenig” eller ”Helt uenig” i dette udsagn. Vi konkluderede, at det ikke var et tilfredsstillende niveau. I oktober 2020 var denne gruppe reduceret til 15%.
  • I 9. og 10. klasse skal der fortsat arbejdes på eleverne motivation. Den er på disse år blevet bedre, men der er stadig plads til forbedring. Privatskolen 7.kl. ligger på samme niveau.  
  • På privatskolen kan man se, at den gruppe der kæmper med lysten til ”at lære mere” er 9. og 10.kl. Her er deres tilsvarende 30%.
Ro og orden Er det let at høre hvad læreren siger i timerne? Andelen som angiver ”tit” eller ”meget tit” ligger stabilt på 95%. På Privatskolen er det en anelse sværere med 86%. Hvis der er larm i klassen, kan læreren hurtigt få skabt ro. For to år siden angav 13% af efterskolen ”Sjældent” eller ”aldrig” til dette spørgsmål, det er nu reduceret til 1%. Privatskolen ligger fortsat på de 13%
  • Vi har ikke støjproblemer i efterskoleklasserne.
  • Lærerne er blevet bedre til at skabe ro.
  • Ca. 3 elever pr privatskoleklasse mener vi fortsat har et støjproblem.
Trivsel i øvrigt Hvor tit har du ondt i maven? Andelen af efterskoleelever som svarede ”Sjældent” eller ”Aldrig” er steget fra 62% til 76%. Privatskoleeleverne ligger endnu bedre med 78%. Hvor tit har du ondt i hovedet? Andelen som angiver ”Tit” eller ”Meget tit” er faldet fra 24% til 18%. Privatskoleeleverne ligger endnu bedre med kun 14%.
  • Vores efterskoleelever har det bedre på disse områder end for 2 år siden. Der er dog stadig plads til forbedring.
  • Privatskoleelevernes fysiske helbred mht. hovedpine og mavepine er også forbedret på disse 2 skoleår og ligger nu endnu bedre en efterskolen.
Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Konstant ca. 7% af vores efterskoleelever er uenige i dette udsagn. Vurderingen er fra vores privatskoleelever er kun ca halvt så god med 14%. Jeg synes, der er pænt og rent på skolen. Vi er på efterskolen gået fra at 6% var uenige i dette udsagn til 0%. Privatskoleeleverne ligger konstant her på ca. 3%.
  • Vi har en meget høj grad af tilfredshed med rengøringsstandarden på skolen.

2.1.2 Bilagsrapport Privatskolen - okt 2020

2.1.2 Bilagsrapport Privatskolen - Okt 2020

▤

4.-9.Bilagsrapport_Privatskolen_Trivsel_okt_2020.pdf

PDF

2.1.3 Undervisningsmiljø - Overbliksrapport-Privatskolen

2.1.3 Undervisningsmiljø - Overbliksrapport - okt 2020

▤

4.-9.Bilagsrapport_Privatskolen_Trivsel_okt_2020.pdf

PDF

2.1.4 Elevernes vurdering og skolens opfølgning

Undervisningsmiljø, Privatskolen

Læsning af Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering Efterskolen og Privatskolen på TPOE oktober 2020 Svaroverblik Måling skoleåret 2018-19 samlet antal svar 64 ud af 136 elever    64% Måling oktober 2020 samlet antal svar 124 ud af 142 elever          87%
  • Væsentlig flere efterskoleelever har svaret på målingen ift. sidst.
  • På privatskolen har man begge år ligget på ca. 85%
Social trivsel Er du glad for din skole? Efterskolen: Måling skoleåret 2018-19 samlet 89% svarer ”tit”42% eller ”meget tit”47%, 2 elever svarede ”sjældent” ingen svarede ”aldrig”. Måling oktober 2020 samlet 93% svarer ”tit”27% eller ”meget tit”66%, 0 elever svarede ”sjældent” eller ”aldrig”
  • Efterskoleeleverne er endnu gladere for TPOE, end dem der var her for 2 år siden.
Privatskolen:
  • Tilfredshedsniveauet er gennemsnitligt helt ens på privatskolen og efterskolen. Dog med den generelle tendens, at skolens mest tilfredse klasser er 7.  Denne tilfredshed falder desværre jævnt med alderen indtil dimission.
Jeg føler, at jeg hører til på min skole? Ca. 80% angiver okt 2020 og for to år siden at de er ”enig” eller ”helt enig” i dette udsagn. 5% angiver sig som ”uenig” i dette udsagn, det var kun 3% for to år siden.
  • Følelsen af ”at høre til” ligge på samme niveau som for to år siden. Der er en svag følelse af tilhør for ca. 1 elev pr. klasse. Niveauet på privatskolen er tilsvarende.
Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Ca. 90% angiver at de ”For det meste” eller ”Altid” føler sig tryg i skolen. Det har ikke ændret sig. Resten var ”Ved ikke” for to år siden. I 2020 var der 3% som angav ”Sjældent”.
  • Tryghedsfølelsen ligger på helt samme høje niveau for 97% af eleverne. Der er 4 elever i 2020 som ”Sjældent” føler sig trygge, vi tror dette var knyttet til en bestemt elev som blev bortvist.
  • Til sammenligning ligger tryghedsfølelsen, en anelse lavere, på 93% for privatskoleeleverne.
Faglig trivsel Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Måling efterskoleåret 2018-19 samlet 60% svarer ”tit” eller ”meget tit”, ingen svarede ”sjældent” eller ”aldrig”. Måling oktober 2020 samlet 66% svarer ”tit” eller ”meget tit”, 8% svarede ”sjældent”, ingen svarede ”aldrig”.
  • Sammenligner man de to år, så er vi gået fra ingen, til at have ti efterskoleelever som ”Sjældent” lever op til egne faglige ambitioner. Det er ikke muligt ud fra det, at sige om det er ambitionsniveauet der er steget eller indlæringsevnen der er faldet for ”de ikke tilfredse efterskoleelever”.
  • På privatskolen har man ligget stabilt på at 6% svarede, at de ”Sjældent” eller ”Aldrig” levede op til deres egen faglige ambition..
Kan du koncentrere dig i timerne? Ca. 60% angiver ”Tit” eller ”Meget tit”. Det har ikke ændret sig. I 2018-19 var det 10% af eleverne som angav, at de ”Sjældent” kunne koncentrere sig i timerne, dette er i okt 2020 faldet til 7%.
  • Efterskoleelevernes egen vurdering af deres evne til at koncentrere sig har ikke ændret sig. Niveauet er det samme som 9. og 10 kl. på privatskolen. Eleverne i 7.klasse synes selv de er lidt bedre til at koncentrere sig.
Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. For to år siden var 20% ”Uenig” eller ”Helt uenig” i dette udsagn. Vi konkluderede, at det ikke var et tilfredsstillende niveau. I oktober 2020 var denne gruppe reduceret til 15%.
  • I 9. og 10. klasse skal der fortsat arbejdes på eleverne motivation. Den er på disse år blevet bedre, men der er stadig plads til forbedring. Privatskolen 7.kl. ligger på samme niveau.  
  • På privatskolen kan man se, at den gruppe der kæmper med lysten til ”at lære mere” er 9. og 10.kl. Her er deres tilsvarende 30%.
Ro og orden Er det let at høre hvad læreren siger i timerne? Andelen som angiver ”tit” eller ”meget tit” ligger stabilt på 95%. På Privatskolen er det en anelse sværere med 86%. Hvis der er larm i klassen, kan læreren hurtigt få skabt ro. For to år siden angav 13% af efterskolen ”Sjældent” eller ”aldrig” til dette spørgsmål, det er nu reduceret til 1%. Privatskolen ligger fortsat på de 13%
  • Vi har ikke støjproblemer i efterskoleklasserne.
  • Lærerne er blevet bedre til at skabe ro.
  • Ca. 3 elever pr privatskoleklasse mener vi fortsat har et støjproblem.
Trivsel i øvrigt Hvor tit har du ondt i maven? Andelen af efterskoleelever som svarede ”Sjældent” eller ”Aldrig” er steget fra 62% til 76%. Privatskoleeleverne ligger endnu bedre med 78%. Hvor tit har du ondt i hovedet? Andelen som angiver ”Tit” eller ”Meget tit” er faldet fra 24% til 18%. Privatskoleeleverne ligger endnu bedre med kun 14%.
  • Vores efterskoleelever har det bedre på disse områder end for 2 år siden. Der er dog stadig plads til forbedring.
  • Privatskoleelevernes fysiske helbred mht. hovedpine og mavepine er også forbedret på disse 2 skoleår og ligger nu endnu bedre en efterskolen.
Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Konstant ca. 7% af vores efterskoleelever er uenige i dette udsagn. Vurderingen er fra vores privatskoleelever er kun ca halvt så god med 14%. Jeg synes, der er pænt og rent på skolen. Vi er på efterskolen gået fra at 6% var uenige i dette udsagn til 0%. Privatskoleeleverne ligger konstant her på ca. 3%.
  • Vi har en meget høj grad af tilfredshed med rengøringsstandarden på skolen.

3.1 Nøgletal

3.2.1 Elevtal, klasser og timetal

3.2.1 Elevtal, klasser og timetal (Åbner en PDF)

▤

3.2.1 Elevtal, klasser og timetal

PDF

3.2.2 Lejrskoler og ture

Lejrskole og ture

Lejrskoler og ture - privatskolen og efterskolen Organisering Rejseuge Alle lejrture og lejrskoler foregår i skolens rejseuge, der er placeret i september måned. 7. og 8. klasser på Privatskolen er på lejrtur i Danmark. Sædvanligvis en 3 dages tur med 2 overnatninger 9. klasser på Privatskolen er i Berlin med 4-5 overnatninger 10. klasse på Privatskolen er i en storby med 3-4 overnatninger. 10. klasse betaler et ekstrabeløb til turen. Dette opkræves i 11 rater sammen med skolepengene. Efterskolen er på hyttetur i rejseugen med 2-3 overnatninger. Formål: Vore lejrskoler og hytteture har til formål at fremme fællesskabet og samarbejdet eleverne imellem og styrke forholdet mellem elever og lærere som en værdifuld optakt til det kommende skoleår. Indhold: På lejrskolen og hytteture lægges vægt på fællesskabet i den enkelte klasse, men også fællesskabet med parallelklassens elever kan have høj prioritet. Af den grund kan to klasser rejse af sted sammen. Eleverne er som regel ansvarlige / medansvarlige for madlavning, rengøring og andre praktiske gøremål. Efterskolens vintertur Efterskolens vintertur til Norge finder sted i januar måned. Efterskolens elever og lærere er på vintertur med formålet at udbygge og fremme fællesskabet og samarbejdet. Aktiviteterne på vinterturen tager udgangspunkt i, at turen er for alle elever: Skisport (langrend og alpint), slædekørsel, snesko, mfl.

3.2.3 Julemarked på Tølløse Privat- og Efterskole

Julemarked på Tølløse Privat- og Efterskole

Formål: Formålet for julemarkedet er, at eleverne får viden om og forståelse for levevilkårene i et 3.-verdensland. I fællesskab at få forberedt og afviklet et åbent hus-arrangemet. Målene: At skabe et økonomisk overskud, der gives videre til fortrinsvis skoleprojekter i et 3. verdensland. At eleverne dygtiggøres og udvikler deres bevidsthed ved at arbejde 3. verdenslande i en autentisk sammenhæng i fagene engelsk, geografi, historie, samfundsfag og kristendom/livsforståelse i 9. og 10. klasse. At fremme fællesskab og samarbejde mellem dag- og efterskoleelever. At skolen bliver synlig og engagerer sig i lokalsamfundet via et åbent hus-arrangement, hvor overskuddet går til støtte for udsatte i 3. verden.

3.2.4 Skolebiblioteket

Biblioteket på Tølløse Efterskole

På Tølløse Efterskole har vi et nyt og moderne skolebibliotek, der adskiller sig markant fra det traditionelle biblioteksrum. Det nye bibliotek er skabt med et klart formål: at vække elevernes læselyst og tilbyde et rum, hvor der er plads til ro og fordybelse. Biblioteket bruges af efterskolens elever i 9. og 10. klasse og privatskolens elever i 7. til 10. klasse og er tænkt som et inspirerende frirum i skolens hverdag.

Et rum til ro og fordybelse

Rummet er indrettet med petroleumsblågrønne vægge, håndbyggede reoler og en indendørs terrasse, der inviterer til ophold og refleksion. Bøgerne står med forsiden udad fra gulv til loft, hvilket gør det nemt og indbydende for eleverne at gå på opdagelse i litteraturen. Indretningen er nøje udvalgt for at skabe en atmosfære, hvor eleverne har lyst til at slå sig ned, finde en bog og lade sig opsluge af læsningen.

Find den rette bog

Biblioteket er fyldt med ungdomslitteratur, som er nøje udvalgt til at matche elevernes alder, interesser og faglige niveau. Det er ikke blot et sted, hvor man kan finde bøger til fritidslæsning, men også et sted, der understøtter undervisningen og giver mulighed for selvstændigt arbejde i et inspirerende miljø. Vores to biblioteksansvarlige lærere står til rådighed og hjælper gerne med at finde den rette bog, uanset om det er til en opgave, et projekt eller ren fornøjelse.

Læring og fælles læseoplevelser

Biblioteket spiller en aktiv rolle i skolens pædagogiske arbejde. Det er en integreret del af undervisningen og fungerer som et sted, hvor eleverne kan fordybe sig i faglige emner, læse op til prøver eller blot nyde en stille stund med en god bog. Det er også et sted, hvor eleverne kan mødes og dele læseoplevelser, diskutere litteratur og inspirere hinanden til nye læsevaner.

Mere end en samling bøger

På Tølløse Efterskole ser vi biblioteket som mere end blot en samling bøger. Det er et rum, der understøtter vores værdier om faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vi ønsker at skabe rammer, hvor eleverne har mulighed for at udvikle deres læsekompetencer og samtidig opleve glæden ved litteratur. Det nye bibliotek er derfor ikke kun en fysisk fornyelse, men også et pædagogisk løft, der styrker skolens samlede læringsmiljø.
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Image
  • SKU
  • Rating
  • Price
  • Stock
  • Availability
  • Add to cart
  • Description
  • Content
  • Weight
  • Dimensions
  • Additional information
Click outside to hide the comparison bar
Compare