Musikskolens undervisere

På musikskolen på Tølløse Efterskole varetages undervisningen af en række dygtige og veluddannede lærere.

Alle vores musiklærere er også selv udøvende musikere. Det giver dem en viden og erfaring, som er vigtig i musikundervisningen.

Sophia Ziegler Nohr

Sophia Ziegler Nohr

Sophia har mange års erfaring både som sangskriver og underviser i solosang. Hun arbejder bl.a. med finjustering af vokaler, kunstnerisk udtryk samt vejrtrækning og støtte. Sophia har masser af erfaring med at performe live bl.a. ved Melodi Grand Prix og udgiver også sin egen musik både under navnet Sophia Nohr og som forsanger for indie/folk bandet NOHRLAND. Sophia har derudover sunget kor for bl.a Mathilde Falch og Julie Berthelsen, samt været solist i det rytmiske kor Vocalicious i København.

Sophia har rig erfaring i at arbejde med unge sangtalenter. I 2019 startede hun et musikterapeutisk tilbud i Slagelse for unge med forskellige personlige udfordringer, der gennem musik fik sat lyd på hvad der kan være svært at udtrykke med ord. Derudover har hun gennem de seneste par år været at finde som dommer i den internationale musikkonkurrence Emergenza musikfestival for upcoming artister.

Læs mere om Sophia

Thomas Bjergskov Roosen

Thomas Bjergskov Roosen

Klaver - og guitarunderviser

Thomas er en passioneret og engageret musikunderviser som brænder for at lære og lære fra sig. For ham er den gensidige relation i mødet med andre mennesker, det der giver ham energi og glæde.

Thomas er bl.a. cand. mag. i musikvidenskab og har undervist i mange år på musikskoler, gymnasier og i det private.

Anders Emil Jensen

Anders Emil Jensen

Anders er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium med el- og kontrabas som hovedinstrument.

Han har spillet professionelt i mange år og har medvirket på mange forskellige indspilninger og spillet koncerter i ind- og udland.

Anders har spillet med bandet De Lyse Timer, som har udgivet en LP med gode anmeldelser i flere medier, som fx Gaffa. Yderligere har han også medvirket på soundtracket til filmen Mødregruppen, hvor bandet Nohrland har skrevet titelmusikken til.

Anders blev færdiguddannet i 2015, som kandidat fra Syddansk Musikkonservatorium og har undervist elever privat og på efterskoler og musikskoler.

Jonas Nelausen

Jonas Nelausen

Sammenspilslærer og guitarunderviser.

Jonas er uddannet musiklærer fra Professionshøjskolen Absalon og har mange års erfaring som udøvende musiker.

Jonas har en masse erfaring med at stå på en scene og nyder at give den fantastiske oplevelse af “musik til publikum” videre til sine elever.

Jonas har været på Den Rytmiske Højskole i Vig som guitarist i 2009 og mærkede på egen krop, hvad musik og sammenspil kan gøre ved et menneske.

Seneste projekter:

Senest er projekter som indspilning af sammenspilshold også blevet et fokusområde og dette vil også kunne mærkes på hans sammenspilshold.

Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Image
  • SKU
  • Rating
  • Price
  • Stock
  • Availability
  • Add to cart
  • Description
  • Content
  • Weight
  • Dimensions
  • Additional information
Click outside to hide the comparison bar
Compare